DATING ELLER KONTAKTBUREAU?

Ifølge en helt ny, international undersøgelse er vi danskere de lykkeligste mennesker i verden. Det skal nok være rigtigt. Vi lider ingen nød, som man siger, i hvert fald ikke som i ulandene, og vi har ingen naturkatastrofer eller frygtelige sygdoms-epidemier at kæmpe med. Vi kan trygt drikke vandet fra vandhanen, og vi behøver ikke være bange for dødelige insekter, slanger eller andet kryb. Det farligste dyr i den danske natur, har jeg ladet mig fortælle, er hvepsen. Vores skolesystem fungerer så nogenlunde, og det er gratis, og det samme er lægerne og hospitalerne. Vi har en smule vold på gaderne om aftenen, og vi er allesammen bekymrede for den – men det er ingenting i forhold til volden i andre lande. Vi har det godt i Danmark.

Og så alligevel ... Er vi virkelig så lykkelige? Jeg er ikke sikker. Lykke handler jo ikke kun om, hvordan vi har det med naturen og samfundet omkring os, men også om hvordan vi har det med os selv - om vi føler, at vi lever fuldt og helt, eller om vi går rundt og føler os som halve mennesker. Elsker vi nok, og får vi kærlighed nok? Den slags er vigtigere end kunne gå gratis til læge, selvfølgelig. "Hvis jeg har alt, men ikke har kærlighed – hvad nytter det så?" Cirka sådan skrev Paulus for snart mere end 2000 år siden – og spørgsmålet er lige så godt i dag, som det var dengang. Jeg tror, det er svært at være lykkelig uden at have kærlighed i sit liv. Behovet for at elske og blive elsket er en del af vores menneskelige natur, og vi har brug for kærlighed for at kunne vokse og udvikle os.

Men ligesom det er rigtigt, at vi mennesker altid har haft brug for kærlighed, er det er det desværre lige så rigtigt, at vi altid har haft store problemer med at finde den rigtige person at elske og blive elsket af. Det er ikke let at finde en kæreste. Hvad gør man? Et kontaktbureau er en god og indlysende løsning. Lige siden vi i Europa holdt op med at gifte os på grund af penge eller jord og i stedet begyndte at gifte os p.g.a. kærlighed, har der eksisteret kontaktbureauer. Så sent som i går faldt jeg i en bog denne annonce fra 1795, "En ung mand på 30 år, af god familie ... " Kontaktbureauerne har en lang historie bag sig, og de er en del af vores fælles kultur.

Nu om stunder har vi også andre tilbud, f.eks. på Internettet, hvor det nogle gange kan synes som om, nye såkaldte dating-firmaer fødes og forsvinder hver dag. De tiltrækker mange, herunder også mange meget unge mennesker. På grund af anonymiteten er hjemmesiderne også et godt tilbud til folk, der ikke føler sig helt sikre på, hvad de egentlig vil. Takket være dating får de en mulighed for at shoppe lidt rundt omkring – samtidig med at de ikke forpligter sig til noget. Klikker man ind på et dating-site og giver sig til at læse annoncerne, vil man opdage, at ganske mange slet ikke leder efter en kæreste eller en fast partner. De har skrevet annoncen for at "snuse", eller de bruger hjemmesiderne som en måde at møde nye net-venner på – eller til at kommunikere med de net-venner, de allerede har. Net-dating er en meget moderne måde at gøre tingene på, og det kan godt være spændende. Det er af indlysende grunde svært at vide noget om, hvor mange det rent faktisk lykkedes for at finde en partner via dating. Ifølge den amerikanske hjemmeside ProfileHelper, der tilbyder at hjælpe folk med at skrive gode annoncer, er det mindre end 10% af alle datere, som finder en varig partner. Det kan nemt vise sig at være en lang og opslidende proces at forsøge at finde en kæreste via dating. Efter uden held at have taget stilling til, vurderet og måske besvaret de første 50 eller 100 henvendelser var tiden måske inde til at forsøge sig med et professionelt kontaktbureau? Ifølge René Fuhlendorff, ejeren af Li-Kontakt, "får vi [Li-Kontakt] en del kunder, som har været på dating-sites ( ... ) De har ikke fået andet end bristede illusioner, og måske derfor har de nemmere ved at tage skridtet."     

De første kontaktbureaer i Europa opstod i tiden efter den franske revolution for mere end 200 år siden – og vi har stadig ikke rigtig fundet på noget bedre. Kontaktbureauerne lever af at finde de rigtige kærester til folk, og dét er deres styrke. De er nødt til at gøre arbejdet ordentligt. Et kontaktbureau, der ikke lytter til hvert enkelt medlem og tager hvert enkelt medlems behov og ønsker alvorligt, er ikke bare et dårligt kontaktbureau – det vil heller ikke overleve ret længe. For de fleste mennesker er det nok en vanskelig beslutning – at tilmelde sig et kontaktbureau – og desværre er det nok især en vanskelig beslutning for de, der kunne have allermest glæde af det, alle de der er (som det hedder) i den "modne" alder. Det vil sige de 35-75-årige. Som en voksen, "modnet" person kan det godt være svært at bede om hjælp til at få formuleret sine behov og ønsker. På den anden side: Man har ikke tid eller lyst til at besvare et utal af henvendelser eller gå på café eller restaurant hver eller hver anden aften – og hver gang med en ny, bare for at tjekke, om han eller hun måske skulle vise sig at være den rette. Og især som "moden" kan man godt komme til at føle sig noget fortabt på dating.

Men som sagt: I mere end 200 år har kontaktbureauer hjulpet folk med at finde hinanden – og de fortsætter. Vi har alle brug for kærligheden i vores liv. Hvis vi ikke finder den helt tilfældigt, er det sørme ingen skam at bede om hjælp hos nogen, der har gjort kærligheden til sit speciale. Det værste, man kan være, er ensom.

af Bo G. Pedersen

Copyright © 2005